Forskning og lommefilosofi

Forskning og lommefilosofi

Indhold

Her er tanker om forskning og den filosofi, der ligger bag.

Efter 40 år som aktiv forsker.

Goethe

ForskningPosted by Jens Kondrup Mon, October 19, 2009 20:10:33

Johann Wolfgang von Goethe (født 1749) søgte forståelse af verden ved at skabe overblik over naturen: han bidrog til grundlæggelsen af geologien og farvelæren.
Han studerede anatomi ved universitetet i Jena og opdagede i 1784 Goethes knogle (os intermaxillaris) hos mennesket. Hermed faldt et puslespil på plads: de fleste pattedyr har denne knogle, men ikke mennesket. Goethe fandt på at dissekere dødfødte fostre og opdagede, at mennesket har knoglen i fosterstadiet, men at knoglen er vokset sammen med naboknogler allerede ved den normale fødsel.
Hermed bidrog Goethe til grundlæggelsen af den sammenlignende morfologi, hvor man studerer fællestræk mellem dyr og planter.
Goethe udgav flere anatomiskrifter (http://www.steinerschule.ch/goethe/werke.html) og bidrog på den måde til grundlaget for Darwins arbejde om arternes oprindelse.

Goethe skrev i Faust:
Habe nun, ach! Philosophie,
Juristerei und Medizin,
Und leider auch Theologie!
Durchaus studiert, mit heißem Bemühn.
Da steh ich nun, ich armer Tor!
Und bin so klug als wie zuvor.

Forskningen gav ikke Goethe svaret på de store personlige spørgsmål, men banede vejen for den senere forståelse af os selv.

Jeg så Goethe's præparater af kranier udtillet i et flot barok-glasskab ved et besøg på Friedrich Schiller universitetet i Jena i 1980 - fascinerende at stå overfor Goethes's håndværk.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.